Kanoudlejning
Oplev den smukke natur på en kanotur
Vi har 9 kanoer som i perioden 1/5 - 30/9 udlejes til dagsture og kanoture med overnatning. Nyd en tur på Kolding Å eller tag på kanotur et andet sted i Danmark.
Uanset om I er to eller en gruppe, kan I komme på kanotur. I vælger selv om det er en dagstur eller en kanotur på flere dage, fx. med overnatning i shelter oppe ad Kolding Å. Se flere muligheder på oplevkolding.dk
Praktiske oplysninger:
- Kanoerne ligger 400 meter fra Kolding Å. I skal selv køre dem til og fra Kolding Å på vores kanovogne. Skal I på kanotur et andet sted, så har vi en kanotrailer, som I skal bruge.
- Lejen er inklusiv padler, redningsveste og øser. Vi har redningsveste i alle størrelser fra 10 kg. til 100+ kg.
- Der kan sidde 3 personer (300 kg) i hver kano, men vi anbefaler, at der kun sidder 2. Det giver mere plads og gør kanoen nemmere at styre.
- Kanoerne udlejes både på hverdage, i weekends og i ferier, så du kan tage kollegaerne, venner og familien med på en kanotur, når det passer jer.
- I hjælper med at få kanoerne af/på vogne og skal selv rengøre dem efter endt sejlads. Vi har grejet til rengøringen.
- Kort over Kolding Å: Link til kort
Regler:
- I skal hjælpe med at læsse kanoerne på kanovogne og trailer.
- Kanoerne skal rengøres efter sejlads. Grej til rengøring findes på stedet.
- Ønsker I at transportere kanoerne, skal dette altid ske på vores kanotrailer af hensyn til trafiksikkerheden og for at undgå skader på kanoerne.
- Det er lejers ansvar at sejlads kun foregår, hvor og når det er tilladt.
- Regler for kanosejlads på Kolding Å er beskrevet her: Link til regler på åen
Bruger I kanoerne andre steder, er det jeres ansvar at kende og følge reglerne. - I skal selv sørge for at udarbejde sikkerhedsinstruks forud for sejlads. Koldingspejderne er som udlejer ikke ansvarlig for sejladsen. Se nærmere hos Søfartsstyrelsen: https://soefartsstyrelsen.dk/Media/1/D/Sikkerhedsinstruks-dk.pdf
Priser pr. kano
- 1 kano i dagstimerne (hentes og returneres samme dag): 350 kr.
- 1 kano i 2 dage: 700 kr.
- Du kan se pristabellen med mængderabat her: Link til pristabel
- Vil I kun sejle 1-2 timer er det billigere at leje kanoerne hos Harteværket: https://hartevaerket.shop.mysharefox.com/
Rabat
- Ved leje af 3 eller flere kanoer, ydes der 50 kr. rabat på den 3. og de efterfølgende kanoer pr. dag. Rabatten er indregnet i felterne med lejeperiode ved betaling.
- Ved leje af 1-2 kanoer ydes der ikke rabat. Vi yder ikke anden rabat end ovenstående, da vi ønsker at behandle alle lige og fordi det i forvejen er rigtig billigt.
Booking
INDEN du betaler SKAL du have lavet en aftale om udlejning med kanoudlejer Helle.
- Tjek om kanoerne er ledige. Du kan se booking-kalenderen her: Link til kalender
- Booking gøres ved, helst en uge før, at sende en mail til kano@koldingspejderne.dk hvor du oplyser:
a) Hvornår I ønsker at leje dem fra
b) Hvornår I ønsker at leje dem til
c) Hvor mange kanoer I ønsker at leje - Vi skriver tilbage om det er muligt.
- Derefter skal betalingen gennemføres (inden 5 dage): Link til betalingsside
- Bookingen er først garanteret, når betalingen er gennemført.