FamilieSpejd er en afdeling med udgangspunkt i børn på 3-6 år og deres familie. Kernen er spejderværdierne, friluftsliv, natur og fællesskabet med andre.
Med udgangspunkt i familiens trygge rammer prøver vi kræfter med nogle af spejderlivets mange aktiviteter og friluftsliv. Vi laver bål, bager snobrød og laver mad over bål, finder dyr, bliver beskidte, klatrer i træer, finder spor i skoven, samarbejder, bliver trætte, griner og løber stærkt.
FamilieSpejd er for hele familien, både yngre og ældre søskende er velkomne - eneste krav er, at der er et barn på 3-6 år. Aktiviteterne er dog særligt tilrettelagt for de 3-6 årige.
FamilieSpejd er et tilbud til familien, så her er det ikke kun børnene der er af sted, men forældre eller bedsteforældre er også med. Møderne foregår cirka hver 3. søndag. Søskende er selvfølgelig også velkomne.
Medbring altid tøj efter vejret; solcreme, regntøj, flyverdragt, gummistøvler, hue og handsker - vi er udendørs til alle møder, hele året rundt.
Der betales kontingent 187,50 kr. per kvartal.
Indmeldelse sker via hjemmesiden: https://www.koldingspejderne.dk/bliv-spejder
Ved indmeldelse betales indmeldelsesgebyr på DKK 300,- per barn i alderen 3-6 år. Spejderne får så udleveret gruppens t-shirt, knobbånd og en foldekop.
Har du spørgsmål om FamilieSpejd, kontakt Afdelingslederne.
Skriv også gerne til os på mail, hvis I kommer til næste møde, så vi ved hvor mange der kommer.
Afdelingsleder: Stefanie Berg-Voss (60210544)
Afdelingsleder: Stine Rabech Nielsen (40985808)