Nyheder

Julehyggetur for junior og trop

Kære juniorer og storspejdere.

Vi har hørt, at storspejderne gerne vil på juletur sammen med juniorerne, så vi vil bede jer alle om at reservere weekenden den 1. - 3. december.

Vi har booket Tvetohytten, Vamdrupvej 16A, Ødis, 6580 Vamdrup, som ligger så tæt på Kolding at storspejdernes juletræsaktiviteter kan passes ind uden lang transport.

Vi starter fredag aften med risengrød og æbleskiver. Lørdag er der udendørsaktiviteter om dagen og traditionel julemiddag og pakkespil om aftenen. Søndag gør vi hytten ren, før vi tage hjem.

Tilmeldingen kommer senere her på hjemmesiden.

Med spejderhilsen
Juniorlederne